Fra det franske til det nordiske

af Helle Jakobsen | 06/08/23 | koncerter

Pragtpræstation med gnister og temperament  

Efter en forrygende aften med Monsieur Satie blev vi i dag ledt over i det nordiske tonesprog af to fremragende unge musikere, violinisten Justina la Cour og pianisten Anne Marie Lipsonen. Claude Debussy var broen, der forbandt de to koncerter. Fredag aften spillede Amalie Malling Golliwogg’s cakewalk af Debussy som et af de sidste stykker, og lørdag eftermiddag indledte la Cour og Lipsonen deres koncert med Debussys sonate i G-mol for violin og klaver. Sonaten blev fremført med energi og varme fra første strøg af den aldeles vidunderlige Justina la Cour. Ovenikøbet på hendes 26 års fødselsdag!

Efter Debussy var vi ovre i den nordiske folketone med de næsten sangbare akvareller af svenske Tor Aulin. Man genkendte humoresken og polskaen.

Herefter fulgte et stykke helt ny nordisk musik af den unge danske komponist Nicklas Schmidt. Med ham var vi igen tilbage i det franske; satsen hed ”Pavanne Extrapolations on a theme by Maurice Ravel”.

Efter pausen stod den på klassisk nordisk musik med Edward Griegs Sonate i C-mol, Op. 45 nr. 3 efterfulgt af Jean Sibelius’ smukke Romance Op. 78 nr. 2 og Rigaudon Op. 78 nr. 4.

Og så gik det ellers løs. Bedst som vi troede den flotte koncert afsluttet, vendte de to musikere tilbage med fornyet kraft og leverede en pragtpræstation, der i den grad betog de 84 tilhørere, der var samlet i Silkeborgs nye, store, lyse kirke på bakketoppen i Hvinningdal. Igen var det med fransk musik, og denne gang med Ravel selv i hans Concert Rhapsody ”Tzigane”. Som titlen indikerer, var det med gnister og temperament, de to fremragende musikere dermed afsluttede festivalens anden koncert. Det store kirkerum bidrog med en perfekt akustik og et flot lys, der sammen med musikken gav en vidunderlig stemning.

Efter Ravel blev vi blidt ført tilbage til den nordiske sommer med Solveigs Sang af Grieg som ekstranummer.

Det var en helt forrygende koncert, og i pausen, mens publikum nød solen, sommeren og udsigten hørte vi bemærkninger om, at ”det nok var den bedste violinist, vi endnu havde haft i Silkeborg Classic”. Hun var blændende, og samspillet mellem hende og pianisten var så intenst og tillidsfuldt, at det var en fornøjelse.

Endnu en stor koncertoplevelse med Silkeborg Classic Concerts!